02/07/2024 0 Kommentarer
NY STUDIEKREDS - Bibelen - Verdens vigtigste bog
NY STUDIEKREDS - Bibelen - Verdens vigtigste bog
# Nyheder

NY STUDIEKREDS - Bibelen - Verdens vigtigste bog
Bibelen - verdens vigtigste bog
Historisk set er Bibelen verdens vigtigste bog. Den kendsgerning afspejles i kunst, litteratur, arkitektur, film, teater og i de talrige jødiske og kristne trossamfund, der har præget og til stadighed præger vores historie. Det afgørende spørgsmål, der er relevant for troende såvel som for ikke-troende, er: Hvordan kan det være, at jødernes hellige skrift – det såkaldte Gamle Testamente - der indledningsvis var forbeholdt en lille, marginaliseret social gruppe, blev formativt for vestlig kultur, dannelse og selvforståelse? Det spørgsmål og meget mere får du svar på over ni spændende foredragsaftner.
Vi skal se nærmere på Bibelens overordnede struktur og budskab, såvel som på dens centrale temaer, der afspejles i Bibelens litterære stilarter; fortællinger, lovstof, poesi, visdomslitteratur og evangelier. Vi skal også lade os berige af kunstnere, der har visualiseret de bibelske budskaber på en indsigtsfuld og berigende måde. Undervejs bliver det tydeligt, at Biblens force består i at kæde grundlæggende eksistentielle temaer sammen med konkrete personer som dig og mig.

Bibelen – Verdens vigtigste bog v/ Martin Herbst, forfatter, foredragsholder, rejseleder, rådgiver, teolog fra Kbh. universitet.
Sted: Sognegården i Vejby, Kirkebakken 4, 3210 Vejby
Tid: Ni aftner kl. 19.00 - 21.30 på følgende torsdage: 2023
1. 26. oktober - Hvordan jødernes hellige skrift blev verdens vigtigste bog.
2. 23. november - Den sumeriske og egyptiske bro til jødedommen. Gilgamesh og Amarna
3. 7. december - Fortællinger der ændrede verden. Fra Adam og Eva til Josef. 2024
4. 4. januar - Moses. Det bibelske retfærdighedsbegreb og skabelsen af et folk.
5. 25. januar - Jobs Bog. Fra fortvivlelse til livsmod.
6. 22. februar - Den græske og romerske bro til kristendommen. Epikuræisme, stoicisme og Vergil.
7. 7. marts - Paulus’ radikale frihedsbegreb.
8. 4. april - Jesus’ livgivende lære og vidunderlige lignelser. 9. 25. april - Bibelen i hænderne på Rafael og Michelangelo i Det Sixtinske Kapel.
Pris: 850 kr. pr. person for 9 foredrag.
Tilmelding og betaling til Helsingør Folkeuniversitet, c/o Helsingør Aftenskole. Via Helsingør Aftenskoles hjemmeside - www.helsingor-aftenskole.dk - vælger du Folkeuniversitetet. Vælg derefter foredrag, og vælg ’Bibelen – Verdens vigtigste bog’. Her kan du tilmelde dig og også betale. Enkelt foredrag kr. 125 – betales ved indgangen, såfremt der er ledige pladser.
Kommentarer