02/07/2024 0 Kommentarer
Sorggruppeforløb - start 23. januar
Sorggruppeforløb - start 23. januar
# Nyheder

Sorggruppeforløb - start 23. januar
Om sorggruppen
I Vejby / Tibirke Kirker er der mulighed for mødes i en sorggruppe og dele sorgen og det, der tynger efter et dødsfald med andre, der selv kender sorgen ”indefra”. Her kan man dele hinandens historier og erfaringer. Sorggruppen er ikke terapi, men et fortroligt rum for at styrke modet til at leve videre med sorgen og vores døde, som en del af vores livshistorie.
I sorggruppen møder du et fællesskab med andre, der har mistet og kan hjælpe dig med at bære sorgen og den forandrede hverdag.
Sorggruppen er et sammenhængende forløb og fordrer derfor, at man stort set kan deltage hver gang. Alle deltagere har tavshedspligt.
Efter sorggruppemødet bydes på et stykke brød med en kop kaffe/thé og fri snak.
Det er gratis at deltage.
Praktisk information
Sorggruppen ledes af:
Sorgkonsulent Eva Christoffersen og
Sognepræst Jeanne von Benzon Telefon: 24 91 79 70 E-mail: jgvb@km.dk
Hvem: Sorggruppen er et tilbud til alle voksne, der har mistet enten ægtefællen, kæresten, forældre eller bedsteforældre, måske et barn eller barnebarn.
Sorggruppen består af 4-6 deltagere.
Hvornår: Vi mødes 8 gange kl. 10.00-12.30 på følgende datoer i vinteren 2024:
Tirsdag 23. januar - Tirsdag 6. februar - Tirsdag 20. februar - Tirsdag 5. marts - Tirsdag 19. marts - Tirsdag 2. april - Tirsdag 16. april - Tirsdag 30. april
Hvor:
Vi mødes i den lille sal i Sognegården i Vejby. Kirkebakken 4, 3210 Vejby.
OBS: Skulle sorggruppen være begyndt, når du læser dette, så kontakt mig alligevel, for sorggruppen vil være et tilbud forår og efterår.
Kommentarer