Påske i Vejby og Tibirke kirker

Påske i Vejby og Tibirke kirker

Påske i Vejby og Tibirke kirker

# Nyheder

Påske i Vejby og Tibirke kirker

PÅSKE MED FÆLLESSKAB - KOR - STILHED OG GLÆDE VED OPSTANDELSEN

Påsken er den største kristne højtid og en grundfortælling i vores kultur. Den handler om livets store spørgsmål og om nære menneskelige erfaringer – håb, forsoning, tilgivelse, fællesskab, tro på livet, men også svigt, ensomhed, lidelse og død.

Påskens fortælling strækker sig over en dramatisk uge, - den sidste uge i Jesus' liv, som spænder fra fællesskabet om nadveren, sorgen over Jesus' lidelse og død - til glæden over, at han opstår fra de døde.

I Vejby og Tibirke kirke kan du følge med i hele påskeugens begivenheder. 

Skærtorsdag er der fællesgudstjeneste i Vejby kl.17.00 - og bagefter inviteres der ind til fællesspisning og FÆLLESSKAB i Sognegården (Tilmeldingsfris er overskredet).

Ved Langfredagens to gudstjenester medvirker det nyetablerede Vejby-Tibirke Kammerkor. Kom og oplev en SMUK LANGFREDAGSSTEMNING, når de bl.a. opfører Mozarts smukke “Ave verum Corpus”

Organist Michael Bojesen har desuden til lejligheden komponeret en langfredags-motet for kor og orgel, der dermed får sin uropførelse: "Under korset stod med smerte” 

Påskelørdag - en underlig stille, uanselig og overset dag i Påskens store drama. Dagen mellem Langfredagens død og mørke og Påskedagens lys og opstandelse. Klemt inde mellem to af dramaets store dage, Langfredag og Påskedag, er den hverken helligdag eller hverdag. Ved Påskelørdagsandagten kl. 19.30 i Tibirke kirke vil vi i stearinlysenes skær være i tankerne ved Jesu grav og synge nogle af de salmer, der kun hører til på denne dag.

Påskedag fejrer vi opstandelsen med en festgudstjenester i begge kirke - orgelbrus - de elskede påskesalmer og festlig medvirken af basunist!

Alle er velkomne i kirkerne. 

Se mere i gudstjenestelisten her og se detaljer om de enkelte tjenester.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed