Sommerens gudstjenesteliste - ser lidt anderledes ud!

Sommerens gudstjenesteliste - ser lidt anderledes ud!

Sommerens gudstjenesteliste - ser lidt anderledes ud!

# Nyheder

Sommerens gudstjenesteliste - ser lidt anderledes ud!

Sommerens gudstjenesteliste ...  ser lidt anderledes ud!

Her i maj måned gik vores kollega, Michael Porsager, fra nabosognet Ramløse/Annisse på pension. Ramløse/Annisse og Vejby/Tibirke sogne arbejder i et team, når det gælder dækning af gudstjenester ved ferie og sygdom mv. Kollegaens pensionering betyder derfor, i nogle måneder, at vi vil være en fuldtidspræst mindre til at varetage gudstjenester og kirkelige handlinger ved Ramløse og Annisse kirker. Vi kan kun få begrænset vikardækning, og det betyder, at Ulrik Pilemand og jeg skal, så vidt det er muligt, dække sommerens gudstjenester både i Vejby/Tibirke og i Ramløse/Annisse pastorater alene, og samtidig også afvikle vores sommerferie.
For at det kan gå op i en højere enhed, bliver vi derfor nødt til kun at lægge én søndagsgudstjeneste i hvert pastorat.
Dvs. Ulrik og jeg har en fællesgudstjeneste i henholdsvis Vejby/Tibirke og en i Ramløse/Annisse om søndagen hen over sommeren. De vil gå på skift mellem en fromesse (kl. 9.30)  og en højmesse (kl. 11.00) i sognene, som I kender det fra vores ugentlige søndagsgudstjenester.

Vi håber meget, at I, kære menighed, i de kommende måneder vil ‘gå over sognegrænserne’, og følge jeres sognepræst til enten en tidlig kl. 9.30 eller senere kl. 11.00 gudstjeneste, der hvor det nu måtte passe jer bedst.

Tak, at I viser forståelse for dette. Vi glæder os til at se jer hen over sommeren, og ikke mindst glæder vi os til at kunne byde en ny kollega velkommen engang til efter-året.

Rigtig god solfyldt sommer
Jeanne von Benzon
Sognepræst

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed