Sorggruppe

Sorggruppe

Sorggruppe

Tirsdag 8. april 2025, kl. 10:00 - 12:30
Sognegården, Kirkebakken 4, 3210 Vejby
Sognepræst Jeanne von Benzon og sorgkonsulent Eva Chrisoffersen

Sammen om sorg

Døden afslutter godt nok et liv, men ikke et forhold, så hvordan håndtere og forholder man sig til sin sorg?

At være sammen om sorgen i en sorggruppe kan mindske følelsen af ensomhed og meningsløshed, og for mange er det en støtte at høre, hvordan andre har tacklet sorgen / tackler deres sorg.

Sorggruppen er et trygt og omsorgsfuldt mødested, hvor man lytter til hinanden og støtter den enkelte.

I sorggruppen arbejder vi på at leve med sorgen og savnet. At den man har mistet var, er og fortsat vil være en del af ens liv og historie, og at man nu skal finde en ny måde at komme videre på. Man skal så at sige finde en ny identitet og et nyt liv uden den, man har mistet. Sorgen handler om, at finde nye måder, hvorpå man kan leve videre med minderne i sig.

Vi mødes i alt otte gange og gruppen består af 4-6 deltagere

Hvis du mener det kan være noget for dig, kan du henvende dig til
Sognepræst Jeanne von Benzon,
Tlf.: 24 91 79 70
Mail: jgvb@km.dk

Om sorggruppen

I Vejby / Tibirke Kirker er der mulighed for mødes i en sorggruppe og dele sorgen og det, der tynger efter et dødsfald med andre, der selv kender sorgen ”indefra”. Her kan man dele hinandens historier og erfaringer. Sorggruppen er ikke terapi, men et fortroligt rum for at styrke modet til at leve videre med sorgen og vores døde som en del af vores livshistorie. Alle deltagere har tavshedspligt.

Sorggruppen er et tilbud til alle voksne, der har mistet enten ægtefælle, kæreste, forældre eller bedsteforældre, måske et barn eller barnebarn.

Sorggruppen er et sammenhængende forløb, og fordre derfor deltagelse, at man stort set kan deltage hver gang.
Efter sorggruppemødet bydes på et stykke brød med en kop kaffe/thé og fri snak.
Det er gratis at deltage.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed