Foredrag - Om Biskop Hans Fuglsang Damgaard - et liv fra skyttegrav til bispestol | Tibirke og Vejby Sogne

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag - Om Biskop Hans Fuglsang Damgaard - et liv fra skyttegrav til bispestol

Dato
Mandag d. 24. oktober 2022, kl. 19:00
Sted
Sognegården, Kirkebakken 4, 3210 Vejby

FOREDRAG
i Sognegården
24. oktober kl. 19.00

Om Biskop Hans Fuglsang Damgaard  - et liv fra skyttegrav til bispestol.

Carl Fuglsang Damgaard, lektor i historie ved Herlev Gymnasium, fortæller om sin farfar, der som sønderjyde måtte kæmpe i skyttegravene under 1. verdenskrig i 1914-18.

Senere, da Hans Fuglsang Damgaard blev biskop over Københavns Stift, var han en aktiv og modig stemme imod nazismen og dens jødeforfølgelser. Med fare for sit eget liv advarede han allerede midt i 1930erne mod den nazistiske fare og hjalp under besættelsen både frihedskæmpere og jøder. Han var blandt andet blandt initiativtagerne til det hyrdebrev, der blev læst op af danske præster 3. oktober 1943, hvor folkekirken tog afstand fra nazisternes jødepolitik. Foredraget kommer ind på hvordan krigsoplevelserne fra 1. verdenskrig var med til at forme hans holdninger under besættelsen.