
Søndag d. 16. april kl. 15-17
Kom og lyt til foredragskoncerten ’Barokke Holberg’
Duo d´Aria spiller musik fra Holbergs tid og mellem numrene fortælles fornøjeligt om komedieforfatter med mere Ludvig Holberg - der også spillede blokfløjte!
Duo d´Aria består af Dean Delgiusto på accordeon samt Kåre Lind, blokfløjte.
Musikken vil være af Vivaldi, Scarlatti, Telemann, Marain, Barsanti... og folkemusik.
Kåre Lind er blokfløjtenist, billedkunstner og magister i litteratur. Han er også højskolelærer og har optrådt med sin blokfløjte i mangfoldige sammenhænge.
Dean Delgiusto er vokset op med folkemusik i Slovenien og uddannet accordeon/ harmonikaspiller fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.