Tirsdag d. 24. september 2019, kl. 19:00

Syng sammen i Tisvilde Bio

Tirsdag d. 24. september kl. 19. 
Jens Frederiksen, Skoleleder på Godhavn skole



I Danmark har vi en udbredt tradition for at synge sammen. Det gør vi i kirken. Vi gør det, når der er landskamp. Vi gør det i familien, når vi fester. Det er godt at synge, det skaber fællesskab, og vi lærer nyt om livet gennem teksterne.

Tibirke menighedsråd inviterer ind i en ny ramme for fællessang. Vi har lavet en aftale om at låne Tisvilde Bio nogle tirsdage i tidsrummet kl. 19-21. Her vil vores dygtige organist og pianist Mimi Birkelund sidde ved flyglet.

En person med lokal forankring vil fortælle om udvagte sange fra Højskolesangbogen, som har betydning for ham eller hende og vi vil derefter synge dem. Bagefter er der ønskekoncert - vi synger de ønsker, der kommer fra salen og Mimi spiller til. 

Baren er åben, hvis man bliver tør i halsen af at synge. Resten af aftenen koster ingenting.

Vel mødt - Sognepræst Ulrik Pilemand

Medvirkende
Ulrik Pilemand
Sted
Hovedgaden 38, 3220 Tisvildeleje, Danmark
Pris
Gratis - baren er åben