Babysalmesang - FORLØB I | Tibirke og Vejby Sogne

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Babysalmesang - FORLØB I

Dato
Torsdag d. 16. september 2021, Kl. 10:00 til kl. 12:00
Sted
Sognegården, Kirkebakken 4, 3210 Vejby
Medvirkende
Trine Schousen

Babysalmesang i Vejby - 2 nye forløb i efteråret

I dette efterår tilbyder Vejby og Tibirke sogne to ens forløb med hver 6 x Babysalmesang.
Torsdag d. 16. sept. starter Babysalmesang - Forløb I i Vejby.
Torsdag d. 28. oktober starter Babysalmesang - Forløb II i Vejby.
 

  • Vi mødes kl. 10 i vores dejlige Sognegård i Vejby, hvor vi har masser af plads.
  • Efter fællessang, dans og leg er der kaffe/the på kanden og hyggeligt samvær frem til kl.12.
  • Alle babyer på ca. 2-9 måneder og deres voksne er meget velkomne.  
  • Begge forløb strækker sig over 6 uger.  

PRAKTISKE INFORMATIONER

STED:  Kirkebakken 4, 3210 Vejby

TID: Kl. 10.00 - 12.00.

Forløb I: Første gang 16. sept. med afslutning  d. 21. oktober.

Forløb II: Første gang 28. okt. med afslutning d. 2. december.

PRIS: Gratis

TILMELDING OG MERE INFORMATION:

Kirkesanger Trine Schousen - trine.schousen@gmail.com

Lidt om Babysalmesang



Babysalmesang i folkekirken er et musikalsk tilbud til de allermindste børn og deres forældre. Babysalmesang er opstået ud fra en viden om, at sang og musik stimulerer barnets musikalske og sansemotoriske udvikling.  

En baby forstår ikke salmerne, men babyen kan sanse stemningen og atmosfæren, og tekst og melodi kan lagre sig i barnets underbevidsthed. 

Ud over at synge salmer og sange fra den danske sangskat, kan babysalmesang byde på sanglege, dans, sæbebobler, leg med rasleæg - og ikke mindst en hyggelig stund med et ganske særligt nærvær mellem dig og din baby. Babysalmesang giver desuden inspiration til at synge og bevæge dig med din baby derhjemme.



Alle er velkomne



Babysalmesang er ganske uformelt. Det kræver ikke et stort kendskab til hverken kirken eller til sang og musik. Alle kan være med!  Husk, at netop DIN stemme er din babys yndlingsstemme. ;o)